Kaféen er det samlende aktivitetshus, hvor næsten alle aktiviter i Hovedforeningen foregår. Aktivitetshuset blev dannet efter lukning af ungdomscaféen Café K.

 

Café K som ungdomscafé

Indtil 2015 var Café K en åben ungdomscafé for unge mellem 13 og 19 år, og den var åben for alle, uanset baggrund! Café K var først og fremmest et åbent sted at komme og hænge ud - alene eller sammen med folk, og var et oplagt sted at møde andre unge, at være eftertænksom selv eller at tale med en voksen. 

Derudover var der et væld af aktiviteter i fokus som spil og projekter, bordtennis og –fodbold, floorball, lektiehjælp, koncerter, stillerum og ikke mindst voksenkontakt.

Café K var ikke-kommerciel og blev hovedsageligt kørt af frivillige hjælpere og kørte i 14 år fra 2001 til 2015 - hvilket må siges at være en kæmpe succes.

Café K måtte lukke som åben ungdomscafé i maj 2015 pga. manglende økonomi men genåbnede herefter med et brag som et nyt stort aktivitetshus.

 

Kaféen genåbnede som Aktivitetshus

Heldigvis har der været en masse frivillige, som har knoklet på for på den måde at kunne genåbne Café K som Aktivitetshus - nu med navnet Kaféen.

Konceptet med et aktivitetshus er, at det er et hus, der danner rammerne for et væld af forskellige aktiviteter - alle der startes og køres af frivillige. Til forskel fra Café K har Kaféen ikke faste åbningstider men åbner istedet hver gang, der er en aktivitet - og det sker mange gange hver uge.

Til nogle aktiviteter kan man komme og hænge ud, lidt som i den gamle Café K - f.eks. når der afholdes koncerter, spilaftener mm. Til andre aktiviteter er der fokus på, at alle er aktivt med i aktiviteten, som f.eks. til Ten Sing med band og drama, Unge Voksne med diskussioner, teater eller ture.

De fleste aktiviteter kan man bare deltage en enkelt gang imellem, når det passer. Andre aktiviteter som Ten Sing hvor der opbygges koncerter og teatershows er det et længere forløb, men man er selvfølgelig velkommen til bare at komme og se hvad det er en enkelt gang...

 

Du finder Kaféen i Skindergade 26 - i kælderen. 1159 København K

 

Du finder invitationer til aktiviteter i: Det sker i Hovedforeningen